Når du bestiller en kropsbehandling hos mig, indledes behandlingen med en samtale, hvor vi kan drøfte dine behov og forventninger til behandlingen. Inden første behandling vil jeg bede dig udfylde et spørgeskema, så jeg kan få en bedre forståelse af din helbredsmæssige baggrund og eventuelle specifikke problemområder.
Under selve behandlingen vil du ligge på en briks, og du vil blive bedt om at klæde dig ned til undertøj eller lignende, alt efter hvad du finder mest behageligt. Du får et tæppe eller lagen til at lægge over dig.
Du bedes venligst medbringe dit eget lagen, som du vil ligge på under behandlingen.